Kategorier
Publikationer og artikler

Planklagenævnet anker dommen fra Odense Byret til for Østre Landsret

Planklagenævnet oplyser i sin ankestævning. at nævnet ikke er enig i byrettens bevisbedømmelse og dommens ophævelse af Planklagenævnets afgørelse. Planklagenævnets afgørelse af 31. marts 2022 om Middelfart Kommunes screeningsafgørelse og vedtagelse af lokalplan nr. 206, Boligområde ved Billeshavevej i Strib, og kommuneplantillæg nr. 23, skal derfor til prøvelse ved Østre Landsret.

Det fremgår både, at Planklagenævnets ikke er enig i, at planområdet skulle være et yngle- og rasteområde for flagermus, og endda at der ”ingen oplysninger (er) i sagen, der støtter, at planområdet udgør et rasteområde for stor vandsalamander.” For landsretten indkalder Planklagenævnet Sweco, der udførte en undersøgelse den 25. juni 2021, men ingen arter fandt, til at afgive forklaring.

BioBevar skal herefter udarbejde et såkaldt Ankesvarskrift. BioBevar fastholder, at det ikke kan afvises, at oliegrunden udgør et yngle- og rasteområde for flagermus og stor vandsalamander. Foreningen ser derfor frem til en ny hovedforhandling, hvor Østre Landsret skal tage stilling til Swecos undersøgelser og BioBevars fund af stor vandsalamander på oliegrunden.

Men da Planklagenævnet ikke på nuværende tidspunkt genoptager klagesagen, kan nævnet heller ikke tage stilling til spørgsmålet om opsættende virkning, og der vil derfor ikke på nuværende tidspunkt blive truffet en afgørelse herom. 

Landsretten er derfor “rette myndighed”, og vi må bede om opsættende virkning i Landsretten, så det er vi i Biobevar igennem vores advokat begyndt at arbejde på.

„For naturens skyld må vi i BioBevar fortsætte vores kamp for at sikre arternes overlevelse på grunden, når de offentlige myndigheder ikke tør tage ansvar – så må vi gøre det ! ‟ udtaler BioBevars formand Arno L. Kristiansen.

Kategorier
Oliegrunden Retsager

Pressemeddelelse, BioBevar anmoder om at byggeriet stoppes

Investors udtalelser i Fyens Stiftstidende får BioBevar til både at anmode Retten i Odense og Planklagenævnet om opsættende virkning.

I Fyens Stiftstidende den 30. november 2024 udtalte indehaveren af Living Development, Lars Klitgaard, at Byrettens afgørelse ikke er noget, der skaber bekymring. Odense selskabet Living Development er en af de fem investorer og står i spidsen for byggeriets udførelse. Investoren udtalte også, at projektet på Oliegrunde er den ”grønneste udstykning i Middelfart Kommune”, og at slet ikke kan se ” hvordan myndighederne skulle kunne finde på at bremse os”.

Byggeriet, der allerede omfatter 38 rækkehuse, fortsætter derfor nu med opførelse af yderligere fire højhuse på de eksisterende olietanke.

Biobevar finder, at udtalelsen giver indtryk af, at investorerne ikke respekterer dommen, og de beskyttede af arter. Arno Kristiansen, der er formand for BioBevar, udtaler:

“Det er uhørt, at Middelfart Kommune og bygherren ignorerer en klokkeklar dom og fortsætter med at bulldoze både naturen og retssikkerheden. Hvis ikke engang retten kan bremse dem, hvem kan så? Det her er ikke kun et angreb på salamandere og flagermus men også på vores fælles retssamfund.”

Efter BioBevars opfattelse medfører dommen, at der nu foreligger en tilstrækkelig formodning om, at Middelfart Kommune har truffet en ugyldig afgørelse. Dommen udgør det fornødne bevis for, at det er nødvendigt, at Retten i Odense forhold til den sideløbende sag
mod Middelfart Kommune rent undtagelsesvis tillægger søgsmålet opsættende virkning.

“Bygherrens forsøg på at kalde deres projekt ’grønnere’ er som at hælde gift i en sø og kalde det gødning. At påstå, at levevilkårene for salamandere og flagermus er blevet bedre, fordi man har ødelagt deres habitat, er ikke kun arrogant – det er naturforagt i reneste form.”
fortsætter han.

“Vi taler om arter, der har overlevet millioner af år, men som nu trues af en bulldozer og en byggekran. Hvis byggeriet får lov at fortsætte, vil vi stå tilbage med ødelagte habitater og en kommune, der har mistet al troværdighed.”


Hvis Retten i Odense tillægger retssagen mod Middelfart Kommune opsættende virkning, må byggeriet af de fire højhuse, vente til retssagen er afgjort.

Planklagenævnet skal i henhold til den afsagte dom om ugyldighed, også genoptage sin prøvelse af Kommunens sagsbehandlingen. Derfor er Planklagenævnet også anmodet om at tillægge den nu gen optagede klagesag opsættende virkning.

Hvis Planklagenævnet kan derfor også træffe en ny afgørelse, og den kan føre til at lokalplanen ophæves. Og så må der ikke bygges videre, før det er afklaret, hvordan arterne skal beskyttes, og der som minimum er vedtaget en ny lokalplan.

BioBevar viser med dette skridt at de fortsat vil arbejde for, at dommen respekteres, og at både Planklagenævnet og Middelfart Kommune genoptager deres behandling af sagen med respekt for naturens behov og de juridiske forpligtelser.

For yderligere information eller interview med vores repræsentanter, kontakt:

● Navn: Formand Biobevar Arno L. Kristiansen
● E-mail: arno@biobevar.dk
● Telefon: +45 20257805

eller

● Navn: Advokat(L) ph.d. Louise Faber / Advokatanpartsselskabet Lysholt Faber ApS
● E-mail: lf@lysholtfaber.dk
● Telefon: +45 22799535

Kategorier
Duedalen Retsager

Omstridt boligområde med fredet dyreart blev godkendt på forkert grundlag: – Jeg er virkelig blevet trådt på min retsfølelse

Overskrift fra artikel i Fyens Stiftstidende der detaljeret forklarer problemstillingen og hvorfor Assens Kommune ikke havde lavet deres arbejde med kommune- og lokalplan ordentligt og nu er dømt for dette.

Læs hele artiklen på Fyens Stiftstidende her:

https://fyens.dk/assens/omstridt-boligomraade-med-fredet-dyreart-blev-godkendt-paa-forkert-grundlag-jeg-er-virkelig-blevet-traadt-paa-min-retsfoelelse

Foto fra artikel i Fyens Stiftstidende 23 maj 2023.

Kategorier
Aktiviteter Duedalen Retsager

Vinder i Planklagenævnet

Lange udsigter til opførelse af 58 boliger – Assens kommune dømt for fejl

Et enstemmigt planklagenævn ophæver både lokalplan og kommuneplantillæg for boligområde ved Duedalen, Vissenbjerg.

Assens kommune har ikke fulgt loven, undersøgt ordentligt hvor yngle- og leveområde for totalfredet Stor vandsalamander er. 

Kommunalbestyrelsen har selv ansvaret for at føre tilsyn med, at love og regler overholdes for både miljø- og planlovgivning. Et interessekonflikt påpeger Biobevar.

Lige før kommunalvalget i 2021, inviterede lokale borgere lokalpolitikere på markvandring til en fælles snak omkring planerne for boligområdet. Mange lokalpolitikere deltog og blev oplyst om den naturlige nødvendighed for en ordentlig undersøgelse – med videnskabelig vished jf. lovgivningen. 

Invitation og kommentarer læses her: 

https://www.facebook.com/groups/62212585119/permalink/10159718391605120/

Nu hvor et enstemmigt Planklagenævn har dømt Assens Kommunes planer for at lide af væsentlig retlig mangel og ophævet disse, inviterer borgerne ved Duedalen snart lokalpolitikere på ny markvandring og vidensudveksling, så vi alle kan lære og undgå lignende overtrædelser i fremtiden. Kommunen kan med fordel benytte den viden, der er gratis tilgængelig, hvis man samarbejder med borgerne. 

Risiko for at Middelfart kommune også dømmes for fejl. Biobevar har en retsag kørende, hvor Planklagenævnets klokkeklare afgørelse over Assens kommune kan blive afgørende. Miljøadvokat Louise Faber, der fører sagen for Biobevar, siger at sagerne minder meget om hinanden.  

Boliger og højhuse er planlagt på Oliegrunden og byggeriet er allerede i gang. Overholder kommunalbestyrelsen, Middelfart kommunen, lovgivningen med hensyn til beskyttelsen af naturen  og totalfredede bilag IV arter på Oliegrunden afprøves nu i retssystemet.  

Artikel bragt i Fyens.dk om afgørelsen kan læses her:

https://fyens.dk/assens/omstridt-boligomraade-med-fredet-dyreart-blev-godkendt-paa-forkert-grundlag-jeg-er-virkelig-blevet-traadt-paa-min-retsfoelelse