Kategorier
Duedalen Retsager

Omstridt boligområde med fredet dyreart blev godkendt på forkert grundlag: – Jeg er virkelig blevet trådt på min retsfølelse

Overskrift fra artikel i Fyens Stiftstidende der detaljeret forklarer problemstillingen og hvorfor Assens Kommune ikke havde lavet deres arbejde med kommune- og lokalplan ordentligt og nu er dømt for dette.

Læs hele artiklen på Fyens Stiftstidende her:

https://fyens.dk/assens/omstridt-boligomraade-med-fredet-dyreart-blev-godkendt-paa-forkert-grundlag-jeg-er-virkelig-blevet-traadt-paa-min-retsfoelelse

Foto fra artikel i Fyens Stiftstidende 23 maj 2023.

Kategorier
Aktiviteter Duedalen Retsager

Vinder i Planklagenævnet

Lange udsigter til opførelse af 58 boliger – Assens kommune dømt for fejl

Et enstemmigt planklagenævn ophæver både lokalplan og kommuneplantillæg for boligområde ved Duedalen, Vissenbjerg.

Assens kommune har ikke fulgt loven, undersøgt ordentligt hvor yngle- og leveområde for totalfredet Stor vandsalamander er. 

Kommunalbestyrelsen har selv ansvaret for at føre tilsyn med, at love og regler overholdes for både miljø- og planlovgivning. Et interessekonflikt påpeger Biobevar.

Lige før kommunalvalget i 2021, inviterede lokale borgere lokalpolitikere på markvandring til en fælles snak omkring planerne for boligområdet. Mange lokalpolitikere deltog og blev oplyst om den naturlige nødvendighed for en ordentlig undersøgelse – med videnskabelig vished jf. lovgivningen. 

Invitation og kommentarer læses her: 

https://www.facebook.com/groups/62212585119/permalink/10159718391605120/

Nu hvor et enstemmigt Planklagenævn har dømt Assens Kommunes planer for at lide af væsentlig retlig mangel og ophævet disse, inviterer borgerne ved Duedalen snart lokalpolitikere på ny markvandring og vidensudveksling, så vi alle kan lære og undgå lignende overtrædelser i fremtiden. Kommunen kan med fordel benytte den viden, der er gratis tilgængelig, hvis man samarbejder med borgerne. 

Risiko for at Middelfart kommune også dømmes for fejl. Biobevar har en retsag kørende, hvor Planklagenævnets klokkeklare afgørelse over Assens kommune kan blive afgørende. Miljøadvokat Louise Faber, der fører sagen for Biobevar, siger at sagerne minder meget om hinanden.  

Boliger og højhuse er planlagt på Oliegrunden og byggeriet er allerede i gang. Overholder kommunalbestyrelsen, Middelfart kommunen, lovgivningen med hensyn til beskyttelsen af naturen  og totalfredede bilag IV arter på Oliegrunden afprøves nu i retssystemet.  

Artikel bragt i Fyens.dk om afgørelsen kan læses her:

https://fyens.dk/assens/omstridt-boligomraade-med-fredet-dyreart-blev-godkendt-paa-forkert-grundlag-jeg-er-virkelig-blevet-traadt-paa-min-retsfoelelse

Kategorier
Publikationer og artikler Retsager

Natursag i retten

Lige nu har vores advokat oploadet bilag til en stævning indleveret ved Retten i Odense. 

Vi har stævnet Planklagenævnet for følgende:

Det er BIOBevars opfattelse, at screeningen ikke opfylder de faglige krav til en miljøscreening, i henhold til miljøvurderingsloven i forhold til miljøet i bred forstand, eller efter planhabitatbekendtgørelsen i forhold til henholdsvis Natur 2000-områder og områder, der udgør et raste- eller yngle- område for en Bilag IV-art. I nærværende sag er det navnlig flagremus og stor vandsalamanders beskyttelse der er tilsidesat.

Sagen drejer sig derudover om hvorvidt de endeligt vedtagne planer overholder Miljøvurderingslovens og planhabitatbekendtgørelsens begrundelseskrav, og Planklagenævnets efterprøvelse her- af.

Så BIOBevars holdning er den at : Det kan simpelthen ikke passe, at det er lige gyldigt, at der beviseligt er Bilag IV-arter i et planområde, og at to offentlige myndigheder (Middelfart kommune og Planklagenævnet) slipper afsted med at lade som ingenting.

Det kan vi som borger i et retssamfund, simpelhen ikke finde os i…. Hvordan skal naturen og de dyr som lever i den så have en chance for at overleve, hvis man som myndighed kan gøre hvad der passer dem…

Så nu har vi 2 stævninger liggende og afventer rettens vurdering og kendelse på om det der er foregået omkring Oliegrunden er lovligt og i overensstemmelse med Dansk lov. (Vi stævnede Middelfart Kommune i Oktober sidste år og nu Planklagenævnet)

Død storvandsalamander fundet i en af brøndhusene på Oliegrunden
Storvandsalamander fundet på Oliegrunden sidste år 7. oktober 2021, det bliver nok svære at finde en leverende storvandsalamander på grunden i dag, hvor alt er ryddet og deres bosteder er væk.